Velkommen hos Inger & Allan
Vores biler:
Til ære for min kære bror Niels har jeg den livsfilosofi, at ingen mand er rigtig mand før han har ejet 2 Skodaer
Min første bil. Skoda Octavia Combi 1962 med Papegøjeplader, hvilket vil sige at er der var bagsæde i og man måtte køre med passagerer som i en personvogn. Om på siderne nede på fars værksted og gang i pladearbejdet - så var den klar til syn. Lydpotte ud igennem siden - ingen indmad (efter syn) - dejlig larm. Det var vildt!
Hvis man er fra Gørløse vil den opmærksomme lægge mærke til at Købmand Larsens hus stadig er en butik og huset er ikke blåt
Morris Minor 850 - Ingers første bil. Blev købt af den lokale ophugger, delvis ny bund svejset i, og Inger var kørende.
Herefter købte vi min bedste kammerats Morris Marina, som skulle vise sig at blive et mareridt. Bilen kørte fantastisk - som en luksus Mascot; men den kunne ikke holde. Vi motor-havarerede med den i Syd-tyskland - og da vi endelig fik den hjem, knækkede den 2 krumtapper i den hovedreparerede motor - puha. Derfor kørte jeg den sidste gamg ud af værkstedet i tomgang - kørte max 60 km/timen direkte til Hillerød og byttede den til en VW 1300 hos Poulsen & Hansen:
Så var vi kørende og her er den fotograferet udenfor Tværgade 15 i Vejgård, Aalborg hvor vi flyttede til i 1970.
Farfars gamle hus
Da VW ikke kunne mere købte vi en Simca 1100. Den fik vi lavet pladearbejde på hos vores gamle mekaniker Bent Poulsen og den blev malet i Saab farver - rødbrun med en gul staffering.
Herefter skete der noget i hovedet på mig - jeg ved ikke lige hvad - men vi købte en Citroën og endda en Dyane. Nåh men den var da meget sjov at køre i og der gik heller ikke ret lang tid før jeg påny faldt i.......
Og byttede den væk for en Skoda 130 - den blev jeg aldrig glad for. Den kogte inden jeg nåede hjem, den fik 2 nye topstykker og den kogte stadig; men efter selv at have renoveret motoren totalt vovede jeg at sælge den til Svigermekanikkerne og de blev heldigvis meget glade for den og til min store glæde og overraskelse - motoren holdt vand.
Vi købte en Alfasud
. En fantastisk bil at køre i. Lyden af boxermotoren kan jeg stadig høre; MEN stod den parkeret i mere end 2 dage kunne man se hvor den havde stået pga rust der var faldet af - ØV.
Afløseren blev en Talbot Solara - en fransk limousine som var meget behagelig at køre i. Vi var i Paris i den med campingvogn på slæb og det var ikke noget problem. Dejlig bil. Da vi skulle skifte forrude i den viste det sig at karmen var rustet væk - atter tid at handle
Det blev en Toyota Carina fra 1984 som jeg længe havde set mig varm på. Pludselig holdt den ude hos AB biler og det var lige den model jeg ville have. Den holdt i 9 år til os og vi var utroligt glade for den. Noget af det nyeste vi nogensinde havde haft - kun 2 år gammel da vi fik den.
Den blev byttet væk for en splinter ny Mitsubishi Mirage i 1995. En flot lille bil som især Inger var rigtig glad for; men jeg var ikke fornøjet med motorkraften. Den kunne ikke klare Høve Stræde i det høje gear så jeg var lidt nedtrykt - men så kom Skoda med enne her.........
Skoda Octavia 1997 - årets bil.
Elegance modellen mit alles - soltag - klima - tandbeskytter på bagklappen, den var flot og den kørte fantastisk.
Nu var man blevet godt vant med nye biler så den blev skiftet ud med
en Skoda Octavia fra 2002 - Agave grøn demo model.
Denne kørte vi i et par år hvorefter jeg fandt på at den skulle skiftes ud med en diesel, idet sådan en jo nu kørte op til 20 km/liter.
Sådan en fandt jeg i Viborg, og da vi syntes at få en god pris for den grønne og gav en rimelig pris for den sorte, ja så købte vi denne Skoda Octavia TDi fra 2003.
Den opfyldte til fulde vores økonomiske forventninger, og vi må sige at km prisen i Octaviaerne har været meget tilfredsstillende.
Alligevel blev det en Roomster vi købte i 2007. Der skulle ske noget nyt. Vi er meget glade for den; men jeg savner bredden af en Octavia. I 2007 skete der en masse med bilpriserne - omlægning af afgifter osv - og det har nok medført at km prisen for Roomsteren bliver højere end vi har været vant til; men så må den køre det længere i vores varetægt.
I 2017 blev det så en Fabia Style 110 HK med 4 cyl. Den har alt i udstyr (som vi skal bruge) og den har den rigtige størrelse. Stafferingen er lavet så vi kan få øje på den blandt alle andre sorte biler.
Foreløbig sidste skud - en Velvet Red Kamiq fra 2020 med det hele. Den kan svejse under vand og lave kaffe. Automatgear som i den grad er en fonøjelse. En glæde at køre i:
Efter min mening er VW, Audi og Seat kommet i fin selskab
Besøg vores Skoda familie
